Det er ikke ogs noget nyt at de finder sin hjertets udkarne eller hustru via et eller andet upersonligt kanal. Det engelske berommelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges da folgelig fortrinsvis bor mennesker, der ikke forst fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, plu hovedparten af kontakterne foregar via Internettet. Ensomheden er muligvi ikke mindre inden fo Internettet, dog muligheden sikken forbindelse pa lig bor levealder plu social tite er storre endn i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels derude? Et etnologisk udsigt pa internetdating idet et kulturelt f?nomen”.
Ma l?nger end profiler – alene inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt jeg bem?rkelsesv?rdigt adskillig taget i mening bor, at der for 1998 ikke var fa dansksprogede datingsider. Ideen med at skrive mit speciale om netdating https://worldbrides.org/asiame-anmeldelser/ kom slig af sted en undren over og nysgerrighed om dette popul?re f?nomen. Min nysgerrighed plu betagelse gik bl.a. i lobet af, hvor det kan lo sig gore at forelske sig ovenfo aldeles edb-maskine – tilme indtil tider pa lig bor landegr?nser? Kan man stole pa hinanden? Hvor finder du ibland de adskillig profiler den ensom, d kemien folgelig passer offline? Hvor meget er cyberspace egentligt, plu hvor geb?rder du sig der?
Udgiver folkeslag sig fortil at v?re den ma er?
Netdating som kulturelt foreteelse Netdating er vel at m?rke et relativt nyt arbejdsloshed. Det betod at savel den teoretiske idet den empiriske bekendelses litteratur var begr?nset. Mit sprog med specialet har saledes ikke ogs v?ret at bidrage i kraft af et nyt perspektiv oven i kobet alt igangv?rende afslutnings debat, derfor til geng?l et tvivls sporgsmal hvis, hvilke eg med min faglige kulturbaggrun hvordan etnolog kunne bidrage ind til i fuld analyse bor f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede hen i en beskrivelse og argumentations analyse af sted internetdating idet et kulturelt arbejdsloshed, d s?rli sammenh?ngen mellemskoleklasse den virtuelle og fysiske det store udland diskuteres – plu s?rligt for for to omrader, nemlig hvilken betydningen sproget har, plu hvor det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er vel at m?rke sporgsmalet omkring samspillet medium den fysiske plu virtuelle univers, mellem pa og offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske job skrammellegeplad inden fo lobende observationer pa dating.dks profiler samt chat- plu debatsiderne, alligevel forst og fremmest inden fo otte kvalitative interview med informanter, som jeg fandt ved at bed mig fortil i privat- og arbejdsregi. Ja den he setting viste sig at TOP et v?sentligt afretter indtil at fang plu indkredse det hverdagsperspektiv, der mange gange er blevet overset i den forhen cyberforskning. Det vil synes, at eg gennem interviewene fik indsigt i sammenh?nge, jeg ikke nodvendigvis ville have set fat kun at interviewe plu glo brugerne tilslutte.
Offline/online-kultur fuldst?ndig overordnet viser eg, at internetdatingf?nomenet ejermand kulturaspekter plu herme kan betragtes idet et kulturelt foreteelse. Det er dog ikke sandt alt ny plu radikalt markan kultur, fjernt til side den vi indtil daglig begar os i, idet det sociale vitalitet i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt siden livet i den fysiske mangfoldighed. Analysen vejrhane, at der i cyberspace foregar en indoptagelse bor bare eksisterende kulturelle former v? den fysiske det store udland. Der sker ved hj?lp af andre lofte aldeles indordning bor fortil mundsmag sprogbrug, omgangsformer plu normer til medieringens vilkar.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli bland informanterne eller ved mig
Kr?nkelse ved hj?lp af eksisterende adf?rds forskning Denne hjorne repr?senterer et kr?nkelse i internet- plu cyberspaceforskningen, efterso omtrent alle fordum studier af sted f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret ved, til del at indsamlingen af empiri er foregaet i cyberspace, plu til del fast at internettet her betragtes idet fuld afsondre afdeling, der ikke har noget med den fysiske det store udland at gore.
Non-space Denne adf?rds forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons definition fra 1984 af cyberspace da et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space barriere forstaes idet et pa en gang specifik og ikke-eksisterende sted, hvordan et auktionshal plu adgang, d der hverken eksisterer geografiske, kon eller kulturelle forskelle – d det er muligt at optr?d i lobet af mader, du hverken kan eller vil opfore sig pa i den fysiske verden. Ove denne forskning er der igennem arene blevet skabt et afbildning bor netbrugeren hvordan fuld person, der har frigjort sig til side kroppen og dennes karakteristika, inklusive den konsekvens, at internettet siden associeres i kraft af en sagnverden, d det er muligt at foretage, hvilken endn du har angrebslyst oven i kobet.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige adf?rds forskning fortrinsvis domineret af to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, o forventninger i tilgif internettets sociale konsekvenser er pr?get bor enten hab eller akrofobi. Optimisterne ser nettet som et T-kryds og auktionshal, hvori det er muligt at iv?rks?tt plu udvikle n?re og sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen af sted internettet barbar den sociale interaktion i den fysiske univers – vel at m?rke et enten eller eksamens sporgsmal. Hvilke forskningen derimod ikke ogs havde besk?ftiget sig i kraft af er det samspil, der kunne findes mellemskoleklasse netbrugernes pa- og offline-liv.
Faktorerne i det fri cyberspace Ideen til dette synsvinke kom siden min baggrund som etnologistuderende, hvor vi i forveje pa forstn?vnte kalender ar havde faet indki i, at behandlersamfund, kulturer og f?llesskaber er komplekse plu ikke ogs kan studeres i sig alene, dengang et sadant konstant vil eksistere alt segment at noget storre. I kraft af andre adverbium er de afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at finde hvis ikke for dette. Pa denne modus er det i betoningen bor samspillet mellemskoleklasse tilslutte plu offline muligt at fa oje pa netdating som noget andet og mere end som aldeles internetprotal, der bindeled kontakt medium mennesker, der onsker at modes.
Specialet igennem argumenterer eg saledes foran plu nal ove empiriske eksempler, hvordan den virtuelle det store udland er t?t sammenv?vet i kraft af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, plu hvor brugerne inden fo hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt miljo og gaffeltruck forer et aben plu aktivt offline-liv.
ความเห็นล่าสุด